Redningsplan for Odense Fjord!
Odense Fjord er dybt presset og vi må have en redningsplan for fjordens unikke natur. Skriv under nu!
Skriv under her
Vi gemmer din underskrift - vent venligst
Tak for din underskrift!
Det haster med at redde Odense Fjord
Engang var Odense Fjord et af Fyns vigtigste yngle- og rasteområder for fugle. Men i dag er fjorden og dens omgivelser kun en skygge af sig selv. 14-15 fuglearter er helt forsvundet og de resterende dyr og planter er gået kraftigt tilbage.
Hvis vi vil bringe nogle af de forsvundne fugle, padder, insekter og planter tilbage i fjorden, kræver det en omfattende naturgenopretning.
Det er helt afgørende, at et nyt byråd iværksætter en ambitiøs redningsplan for fjorden og afsætter de nødvendige ressourcer til at føre den ud i livet.
Skriv under: Giv os en redningsplan for Odense Fjord nu!
50.000 færre trækfugle opholder sig i dag i fjorden, sammenlignet med for 25 år siden. Det skyldes, at der er færre egnede levesteder for fuglene i fjorden - pga. inddæmning, dræning og opdyrkning.
Fjorden er så forurenet af næringsstoffer fra bl.a. landbrug og kommunens renseanlæg, at ålegræsset, som tidligere voksede i store dele af fjorden, i dag kun dækker mindre end 3% af fjordbunden!
Sommerfugle, padder, krybdyr og insekter er også i voldsom tilbagegang i og omkring fjorden, bl.a. er mange dagsommerfugle helt forsvundet og strandtudsen har man været nødt til at genudsætte.
Tre grønne mærkesager i Odense
Danmarks Naturfredningsforening i Odense arbejder for disse tre sager i forbindelse med kommunalvalget 2021:
-
Vi opfordrer det nye byråd til straks at lave en redningsplan for fjorden, som indeholder følgende initiativer:
- Mindske næringsstofforureningen af Seden Strand, ved at etablere flere vådområder og undersøge hvordan spildevandsforurening fra Odenses 3 centrale rensningsanlæg kan mindskes.
- Etablering af jagtfrit vildtreservat, krav om odder-stopriste i ruser, så oddere ikke drukner og genopbygning af den borteroderede ø, Dueholmen, i Odense Kommunes del af Seden Strand.
- Etablering af Lumby Inddæmmede Strand som nyt naturhotspot med vådområder, herunder genskabelse af den tidligere ø Hasselø som græsningsområde med søer (i samarbejde med Nordfyns Kommune).
- Fjernelse af diget ved Kærby Fed og etablering af kommunens vigtigste gåserasteplads for bramgæs, herunder gøre bramgæssene til en publikumsoplevelse i stedet for at bortjage dem som i dag.
- Seden Skydeterræn gøres til et naturhotspot ved at lægge i dag dyrket jord ud i overdrevsnatur.
- Stige Ø-halvøen gøres til et naturhotspot ved vandhulsetablering på den gamle losseplads og pålægning af næringsfattigt materiale til etablering af den sjældne naturtype overdrev. Fjernelse af tilgroningen på strandengen nord for Sortehusene samt formidling af hele området.
- Viben skal tilbage til Munkemaden og Bispeengen ved naturpleje og de besøgende skal informeres bedre om området, herunder fugletårn.
- Det fjerneste område ved Seden Strand, Geels Å, gøres til ét stort hesteafgræsset område og der laves en publikumsvenlig sti i periferien af området
- Området omkring Odense Ås udløb inklusive de store enge ved tilløbet Hindemosen gøres til et naturhotspot ved øget naturpleje, vandhulsetablering og frilæggelse af i dag åbne afvandingssystemer.
-
I Odense kommune er der fundet rester af sprøjtegift i 67 pct. af drikkevandsboringerne de seneste 5 år. For at sikre drikkevandet bør de mest sårbare indvindingsområder omlægges til økologisk drift eller opkøbes til natur. Se i hvilke boringer, der er fundet sprøjtegiftrester: www.voresdrikkevand.dk
-
Afsæt midler og lav en plan for, hvordan kommunens skove, grønne arealer, grøftekanter mv. aktivt kan fremme natur og biodiversitet.
Vil du have mere natur hvor du bor?
Stadig flere dyr og planter kommer på listen over truede arter, fordi der er akut mangel på levesteder og føde til dem. Vi har derfor brug for mere og bedre natur!
Den gode nyhed er, at vores kommuner sidder med nøglen til løsningen, da de har større indflydelse på naturområdet end nogen anden myndighed i Danmark. Vores valg af kommunalpolitikere har derfor afgørende betydning for, om vi kan skabe positive forandringer for naturen.
Genopretning af ådale, fredning af skove, grøftekanter fulde af vilde blomster. Det er alle indsatser, der er guld værd for biodiversiteten - og for os borgere, som kan få endnu flere fantastiske naturoplevelser, hvor vi bor.
Giv naturen en stemme til kommunalvalget den 16. november!
Vi guider dig til et grønnere valg nedenfor.
Guide til et grønt valg
Sådan gør du valget mere grønt i din kommune.
Hvad kan du gøre for at vise kommunalvalgskandidaterne i din kommune, at du vil have helt konkrete indsatser for natur, miljø og klima i den kommende valgperiode?
Og hvordan finder du ud af, hvilke kandidater der har størst ambitioner på naturens vegne i din kommune?
Få svar på dette og meget mere her:
-
Jo mere vi spørger, jo tydeligere forstår kandidaterne, at naturen og det grønne ligger os vælgere på sinde. Stil spørgsmålene:
- på sociale medier (på kandidatens profil, partiets profil eller i lokale Facebook-grupper, hvor du tagger kandidaten eller i direkte besked)
- på vælgermøder
- i en email eller et brev
- i et læserbrev i den lokale avis
- ring dem op og stil spørgsmålene
Fem spørgsmål du kan stille kandidaterne:
1. Hvordan vil du sikre mere og bedre natur i vores kommune?
2. Hvilke konkrete projekter vil du sætte i værk for at forbedre biodiversiteten i vores kommune?
3. Vil du øge kommunens budget til natur og miljø? Med hvor meget?
4. Hvad vil du gøre for at sikre os borgere her i kommunen rent drikkevand?
5. Hvordan og hvornår skal vores kommune helt konkret blive CO2-neutral?
-
1. Er natur, miljø og klima en tydelig del af kandidatens valgprogram, og er deres grønne løfter tilpas ambitiøse for dig?
2. Har kandidaten taget aktivt stilling til, hvad der skal ske på det grønne område i din kommune, hvis de bliver valgt ind? Har de helt konkrete planer om specifikke tiltag - fx udvikling af en naturpolitik, forbud mod brug af sprøjtegift eller ambitiøs CO2-reduktion i kommunen?
3. Hvis kandidaten allerede har været kommunalpolitiker i en årrække - hvilke konkrete grønne projekter har vedkommende været med til at igangsætte, og hvilke resultater har det skabt? Er du tilfreds med de resultater?
-
Del og like vores opslag
Frem mod valget d. 16. november deler vi en masse gode artikler, videoer og andet spændende indhold på vores Facebook og Instagram. Del og like vores opslag, så vi sammen kan gøre den grønne sag så synlig som muligt i valgkampen og få kandidaterne til at forstå, at vælgerne vil have et grønt valg.
-
1. Har din kommune allerede en naturpolitik? Hvis ikke, er det den første opgave for en ægte grøn lokalpolitiker. Og så skal der afsættes nok penge på kommunens budget til at føre politikken ud i livet. Der skal desuden lægges helt konkrete planer for, hvordan naturpolitikken skal gøres til virkelighed på alle niveauer i kommunen. Fx skal kommunens medarbejdere inddrages, så de, der slår kommunens grøftekanter og græsplæner, er med på en “vild med vilje”-tilgang.
2. Sikring af rent drikkevand. Det kan ske ved at sørge for, at der ikke bruges sprøjtegifte på de lokale områder, hvor drikkevandet indvindes. Læs mere her.
3. En plan for, hvornår kommunen skal være CO2-neutral. Udover teknologiske løsninger er der en masse tiltag, som kommunen kan iværksætte, hvor naturen spiller en aktiv rolle som klimaløsning. Fx plantning af træer, udtagning og vådlægning af kulstofrige lavbundsjorde osv.
Bonderøven: Vi skal have mere natur i byerne
Hvad kan kommunerne kan gøre for at skabe mere og bedre natur? Frank Erichsen tager os med ud og ser på nogle gode eksempler - og fortæller, hvorfor man har droppet de veltrimmede græsplæner i Aarhus til fordel for et smukt blomsterflor.
Naturpræsident: Lad de gamle træer stå
Frederiksberg Kommune har indført forbud mod at fælde træer, som er over 25 år gamle. Det er en del af en indsats for at forbedre kommunens biodiversitet. Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er taget ud for at kigge nærmere på Frederiksbergs træpolitik.
Kommuner får naturen til at blomstre vildt
Mange kommuner fokuserer på vild natur til gavn for biodiversiteten. Hjørring kommune har firdoblet antallet af sommerfugle.
Et paradis for storke
I Danmark er der næsten ingen storke tilbage. Men syd for grænsen trives den store hvide fugl i en landsby, hvor man har gjort en indsats for storken.
Truet sommerfugl trives i Aalborgs nye naturparadis
Et stort naturprojekt i Hammer Bakker ved Aalborg skal give mere mangfoldig natur med bedre levesteder til truede arter. De første positive resultater har allerede vist sig.
Naturområde beskytter fremtidens drikkevand
På Als har man plantet skov på et tidligere landbrugsareal, for at beskytte det fremtidige drikkevand.
Hvad kan din kommune gøre for naturen?
Kommunerne spiller en afgørende rolle for at skabe mere og rigere natur i Danmark - de kan gøre en masse ting, for aktivt at stoppe tabet af biodiversitet, til gavn for naturen og til glæde for borgerne.
Danmarks regering forpligtede sig i 2010 på at standse tabet af biologisk mangfoldighed senest i 2020 - men her, på den anden side af deadline, mister dyrene og planterne fortsat levesteder og et alarmerende højt antal arter er truede.
Kommunen har størst indflydelse og flere handlemuligheder på naturområdet end nogen anden myndighed i Danmark. Det er et stort ansvar, der hviler på kommunernes skuldre og derfor er det vigtigt, at kommunerne arbejder strategisk og langsigtet med, at sikre naturen bedre vilkår.
Hvordan kan I få mere og bedre natur i din kommune?
Det, naturen i Danmark har allermest brug for, er mere plads.
Kommunerne kan gøre en masse for at skabe mere plads til naturen. Her kan du læse mere om nogle af de ting, kommunerne kan gøre - og finde links til flere ressourcer, som du kan gøre kommunerne opmærksomme på.
-
Kommunen er forpligtet til at lave en opdateret oversigt over, hvilke naturområder i kommunen, der er fredet under naturbeskyttelsesloven (paragraf 3). Og disse særligt beskyttede naturområder, skal tilses mindst hvert tiende år, for at sikre, at deres beskyttelse opretholdes. Det giver et billede af, om naturen generelt afvikles eller udvikles i kommunen og hvor der er behov for en særlig indsats..
Viden om, hvilke naturtyper, der findes i kommunen, hvilken tilstand, naturområderne er i og hvilke trusler/påvirkninger, som det er vigtigt at gøre en indsats imod er fundamental for at kunne prioritere og planlægge kommunens naturindsats.
-
Kommunen bør danne sig et overblik over, hvilke dyr og planter, der er truede i kommunen og derefter lave fokuserede indsatser for netop disse arter. Kommunen bør:
- Undersøge hvilke arter der er kritisk og moderat truede i kommunen og hvilke naturtyper, de lever i? De truede arter skal kortlægges, for at kunne tilrettelægge en naturforvaltning, der bidrager til stoppe tabet af biodiversitet.
- Prioritere at gennemføre indsatser for at skabe flere levesteder til de truede arter. Det er et helt centralt sted at sætte ind for at stoppe naturens tilbagegang i kommunen.
-
Skov er den naturtype, hvortil der er knyttet flest truede arter i Danmark. De truede arter findes typisk i gamle naturlige skove, i græsningsskove og tilgroningsskove - og derfor bør kommunerne sikre mere af disse skovtyper.
Tre indsatser for mere og rigere skov
- Kommunen kan udlægge kommunalt ejet skov til urørt skov, græsningsskov eller anden form for skov med ekstensiv drift, til gavn for biodiversiteten.
- Informer private skovejere om muligheden for at opnå statsstøtte til at udlægge dele af deres skove til urørt skov eller anden form for biologisk værdifuld skov
- Rejs en fredningssag for at sikre biologisk værdifuld skov i kommunen
-
Kommunerne ejer store arealer med landbrugsjord og de bør undersøge, hvor stor en andel af disse, der vil være egnede til at omlægge til tør eller våd lysåben natur. Derefter bør kommunen lægge en detaljeret plan for, hvordan landbrugsarealerne skal omdannes til naturarealer og afsætte nødvendige midler til at kunne føre planen ud i livet.
-
Her kan du læse endnu mere om, hvad danske kommuner kan gøre for at stoppe naturens tilbagegang:
Naturkommuner - et projekt i Danmarks Naturfredningsforening
Håndtering af underskrifter afgivet på en af DNs hjemmesider. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til den givne sag. Vi beder om din e-mail og dit telefonnummer for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og for senere at spørge, om du vil støtte naturen gennem et medlemsskab. Ved afgivelse af din underskrift accepterer du dette samt at vi kan tilmelde dig til et eller flere af DNs nyhedsbreve. Du kan efterfølgende, til en hver tid, frabede dig henvendelser fra os.